Julie

”Jeg er stadig plaget af de udfordringer som følger med min diagnose, men jeg har fået de rigtige redskaber så jeg kan overskue min hverdag igen. Jeg er stadig ikke helt klar til at begynde på PAU studiet, men jeg har fået troen tilbage på mig selv ”

Julie blev udredt i psykiatrien og fik konstateret Aspergers.

Julie fik et arbejde i en børnehave som ikke vidste noget om Julies udfordringer og Julie havde svært ved at arbejde et sted hvor rammerne ikke var trygge og strukturerede. Julie måtte stoppe efter kort tid og Julie mistede igen troen på sig selv og følte at hun var anderledes og ikke kunne bruges til noget

Mentor har i den nye proces lagt vægt på at skabe en tryg relation til Julie og sikrede at Julie blev mødt i de drømme som Julie havde omkring uddannelsen som pædagog. Mentor fik sammen med Julie klarlagt hvordan trygge rammer ser ud samt hvordan en struktureret dag skulle være. Mentor fandt sammen med Julie nogle Key Words som Julie kunne bruge i praktikken når det hele var for svært og som Julie kunne fortælle kollegaerne. Mentor fandt en mindre børnehave hvor de sagtens kunne give Julie de trygge rammer og strukturen vi efterspurgte og heldigvis vidste chefen en del om Aspergers da hendes søster selv havde denne diagnose.

Efter 13 ugers praktik blev Julie ansat på 25 ordinære timer om ugen.

Indsatser
  • Tillidsvækkende proces og klarlægning af udfordringer
  • Arbejde intens med udviklingspunkter udarbejdet med Julie og sagsbehandler
  • Støttende samtaler
  • Praktik og ordinært arbejde
Resultat
Julie blev ansat i en børnehave og fik nok ordinære timer til at blive optaget på studie, når hun er klar til dette. Julie er stadig medhjælper i den børnehave som hendes mentor fandt til hende og har været der i næsten et år. Julie arbejder 25 timer om ugen.